 |
|
|
 |
|
Tramt på tur!
11.1.13
Er inviteret til middag hos beduiner familie! Dvs. Mand og hans ene af tre koner... Ankommer som aftalt og vi drikker te med manden og et par andre mænd iført kjole og tørklæde! Sidder på gulvet rundt om lille bålsted på hjul. Konen/konerne? står i køkkenet, og børnene render rundt og leger. Kan ikke finde ud af hvor mange der hører til her i huset, men det er vist heller ikke så vigtigt. Den anden kone bor i huset bagved, og de spiser tit sammen fortæller manden som hedder Salman! Salman kommer ind med et stykke voksdug, de andre mænd forsvinder sammen med det rullende bål. Der kommer mad på voksdugen, og Salman siger værsågod at spise. Vi spørger om ikke de andre skal spise? Nej, nej, det er til os... Der sidder vi så, familien Danmark og kigger på en tallerken med små stegte HELE fisk, en tallerken med fladbrød, en tallerken med tomat og agurk, og en tallerken med pommes frites... 'Bare gå igang' siger Salman igen, og vi kigger på hinanden. Maya bemærker og klager lige over at der hverken er bestik eller tallerkner til os! Det er en stor oplevelse for os alle at se hvordan beduinerne bor, og lever. Vi får spist, heldigvis kommer Salman og sætter sig og viser hvordan vi griber fisken an, og det smager fantastisk. Børnene venter i værelset ved siden af og udenfor, og da vores børn har spist går de ud og leger allesammen...
10.1.14
Vi har lige været til te hos en beduiner familie! Dvs. en mand og hans en af tre koner. Vi mødte ham første gang i Ras Abu Galum, som er en strand vi var ved den anden dag! Her bor han med en af hans koner, og arrangerer ture på kamel eller med jeep ind i ørkenen. Nogle dage om ugen tager han til Dahab, hvor han har 2 koner boende ved siden af hinanden! Vi mødte ham på torvet i dag og gik med ham hjem for at tale om evt overnatning i sivhytte i Ras Abu Galum! I stuen sætter vi os på gulvet og får te, og Robin syns det er ret sejt at de har bålsted inde i huset... Jeg spørger hvor mange børn han har og han svarer '11, nåh nej... Med babyen bliver det 12!' Han peger på en af pigerne og siger, 'hun er 10-11 år'. Han spørger hvor gammel Maya er, og siger så - 'så er min nok det samme'... Vi holder masken, selvom det er svært, og pigerne syns det er lidt mærkeligt at han ikke ved hvor gamle hans egne børn er! Jeg svarer selvfølgelig pædagogisk (på dansk og med et smil) at han jo blot er en mand, og trods alt har 12 børn, og det er mange... Det viser sig at en pige, Rachmar, som kommer her hos Asta og Maya, bor lige ved siden af vores vært, og pludselig suser ungerne rundt, springer over hegn, gennem gede bure, forbi baby kamel, og vi må samme vej for at finde dem da vi skal hjem. Det vrimler med unger med sorte tæer, geder og får, lokale mænd i kjoler og kvinder med tørklæder! Vi får te hos pigernes veninde, og er inviteret til middag i aften hos først nævnte mand og kone 1!!!
29.12.13
De første dage blev jeg lidt nervøs, hvergang en bil kom susende forbi på gaden, med ladet fuld af egyptiske mænd med tørklæder omkring hovedet! Vågnede Kl. 5.00 når der blev kaldt til bøn udover hele byen. Tænkte over om køkkenet nu var rent der hvor vi spiste, og om vi kunne gå rundt i bydelen hvor vi har valgt at bo, uden at 1- Blive overfaldet og frarøvet alle vores værdier, 2- Blive kørt over af en dårligt kørende bilist, 3- Blive bidt af en af de utallige fritgående hunde, katte eller geder!!!
Efter et par dage, sidder vi selv på ladet af bilerne, vinker til alle de vanvittige bilister, sover dejligt når vores muslimske naboer bliver kaldt til bøn, spiser helst kofta kebab på den lille lokale restaurant (til 20,-), og pigerne render rundt i byen med beduinerpigerne, går selv op og handler, og køber garn til deres armbånd som er den nye hobby! Og dette UDEN en telefon, hvilket er lidt ironisk eftersom vi dårligt lader dem cykle i Aldi derhjemme uden at kunne komme i kontakt;)
De første dage er det svært for børnene at finde ud af at vi ikke ved hvad vi skal i løbet af dagen. Vi har faktisk ingenting vi skal, og ingenting vi skal nå! Dette er uvant og vi bliver alle lidt rastløse og irritable indtil vi finder ud af at slappe af.
Efter et par dage har vi næsten glemt hvad vi laver derhjemme. Ingen af os ved hvad dag det er, eller hvad klokken er! Heldigvis er hverdagen, tiden, nyheder og Danmark ikke længere væk end vores iPhone, men en dag ved stranden eller i ørkenen uden wifi, kan godt få pulsen ned hos alle...
Mandag d. 1/2 2004
19. Dec
Vi sidder på ladet af en bil, på vej til Blue Hole. Ungerne hviner af fryd og jeg tænker... Nåh ja, sådan gør man her, og forklarer dem ordsproget 'skik følge eller land fly'... Glemmer hurtigt at jeg var panikken nær 5 minutter forinden, da det gik op for mig at der ikke var seler inde i bilen og ikke engang sæder til alle! Det er også dejligt med lidt vind i håret!!!
Blue hole er et fantastisk rev at snorkle ved. Sådan set er det jo ikke selve hullet som 'bare' er 110 meter dybt og virkelig blåt, men rundt omkring er de smukkeste og mest farverige koral vægge og her er fyldt med sjove og flotte fisk!
|
|
 |
|
|
|